Analyse lavet af BARC Scandinavia – Business of Art & Culture for Aarhus Kommune og Kultursamvirket
Tid: tirsdag d. 24. oktober 2023 kl. 15.00 –15.50.
Sted: BoraBora – Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C.
Tilmelding: senest den 20. oktober 2023 til info@kultursamvirket.dk.
I sensommeren 2023 har BARC Scandinavia, Aarhus Kommune og Kultursamvirket samarbejdet om en analyse af kulturlivet i Aarhus og dens udfordringerne i forhold til synlighed og kommunikation. Formålet er give kulturlivet den rette hjælp og støtte til at skabe bedre kommunikation ud til deres målgrupper.
Martin Buck Hegaard partner ved BARC Scandinavia kommer og fortæller om forløbet, undersøgelsen og hvad de foreløbige konklusioner er.
Baggrund for undersøgelsen:
I 2020 blev Salling Fondene og Aarhus Kommune enige om at lancere en lokal hjælpepakke til kulturlivet. Hjælpepakken var et svar på de massive udfordringer, kulturlivet oplevede som følge af den globale covid-19 pandemi. Der er uddelt penge ad tre omgange. Hvor det i fase 1 og 2 handlede om at holde hånden under institutionerne og undgå underskud, var der i fase 3 fokus på genstart og samarbejde.
Flere institutioner har i årene efter givet udtryk for en forandret købeadfærd hos publikum og svingende deltagelse fra de faste brugergrupper. På den baggrund har styregruppen bag den lokale hjælpepakke besluttet at målrette den sidste fase af hjælpepakken til en indsats omkring synlighed og kommunikation.
Første del var en analyse, hvor vi undersøgte, hvad de enkelte medlemmer i Kultursamvirket opfattede som deres udfordringer og potentialer i forhold til deres målgrupper, hvorefter vi vil undersøge målgrupperne for at vurdere hvordan vi skaber det bedste grundlag for samarbejde og kommunikation.
Undersøgelsen er en del af en større analyse af kulturaktørernes situation i Aarhus sammenlignet med andre danske og internationale aktører.