Høringssvar: Sparekatalog

Den 24/11 2022 var der frist for indsigelser til Aarhus kommunes store sparekatalog. Kultursamvirket sendte et høringssvar ind til Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice og Magistratsafdelingen for Børn og Unge. 

Du kan læse både forslaget til sparekataloget og de indsendte høringssvar her:

Høringssvar: Sparekatalog for Kultur og Borgerservice

Høringssvar: Sparekatalog for Børn og Unge

Kultursamvirkets indsendte høringssvar:

Kære Byråd. 

Høringssvar til besparelser på 3.3 mio. kr. i 2023 og ca. 3.7 mio. kr. i 2025/2026 ved Kultur og Borgerservice, samt besparelser på 1.684 mio. kr. i 2023 og 3.253 mio. kr. i 2025/2026 ved Børn og Unge.

I Aarhus Kommunes kulturpolitik 2021-2024 står der:

”Aarhus ¬med kulturen i hjertet og blikket mod verden”

Hvori det pointeres:


”Hermed menes ikke, at kunst og kultur skal være instrumenter i skabelsen af det gode liv. Vi mener faktisk at kunst og kultur er en forudsætning. Et fundament!
Kulturpolitik har måske aldrig været vigtigere end lige nu.” 

Kultursamvirket i Aarhus læser Aarhus Kommunes sparekatalog med stor bekymring, for selvom det er en lille besparelse i det store billede, er det en kæmpe besparelse på et i forvejen underprioriteret område.

Besparelserne vil få store konsekvenser for: 

  • 1. Den kunstneriske fødekæde i Aarhus.
    Aarhus har igennem årtier oparbejdet et sundt og producerende vækstlag. Det har kun været muligt gennem et givtigt samarbejde mellem kommunens puljer og kulturinstitutionerne. Besparelserne lægger desuden op til flytninger og nedrivning af kultur kvadratmeter, der vil gøre arbejdsforholdene for byens kunstnere sværere og for nogle kunstarter helt umulige.
    En nedskæring vil medføre et stort videnstab, tabte arbejdspladser, færre produktionsfaciliter og fraflytning af den kunstneriske masse. 



  • 2. Børn og unges møde med kunst og kultur 
    (spareforslaget for magistratsafdeling Børn og Unge – forslag 5,51). 
    Børns hyppige møde med kunst og kultur er med til at danne, uddanne og skabe personlig udvikling. Når barnet møder kunsten, sker det i fælleskaber, der er med til at styrke nysgerrigheden på sig selv og omverdenen. Her sker den demokratiske dannelse!
    I Aarhus er vi stolte over den brede pallette af kunst, kultur og fritidstilbud, vi kan tilbyde børn og unge i kommunen. Det er resultatet af flere års hårdt arbejde fra både kommune, skoler, dagtilbud, kulturinstitutioner og kunstnere. Ved at gennemføre disse drastiske besparelser, der foreslås, vil børne- og ungdomslivet i kommunen kun blive fattigere og alt det hårde arbejde. vi alle har bidraget med, vil falde til jorden.
    Har man som politiker nogensinde stillet sig selv spørgsmålet; er der en sammenhæng mellem de stigende krav til børn og unge, og at der gennem årene er blevet skåret i børn og unges adgang til kunst og kultur i skolen i forhold til den mistrivsel, der redegøres for i ”Den Nationale Sundhedsprofil 2021”? Her tænker vi især på afskaffelse af de kunstneriske fag i skolen samt mødet med den skabende kunst.

Det er Kultursamvirkets overbevisning, at der i dette sparekatalog ikke er lavet en risikovurdering af de store konsekvenser forslaget vil have for kommunens børn og unge, kunst og kulturlivet samt borgernes adgang til dette.

Der findes ikke så mange områder, som giver så meget tilbage til kommunen som kunsten og kulturen, når man ser på investeringen i forhold til branding, image, kreativt potentiale, oplevelser og innovation. Dertil kommer, at kommunen også har staten som med-investor. I Jyllands Posten den 14. november 2022 kom det frem at Aarhus Kommune giver over 100 mio. i støtte til kulturen. 
Omsætningen på kulturområdet i Aarhus Kommune er i indtægter alene omkring 1 mia. kroner. Dertil skal medregnes den økonomi der tilføres erhvervslivet ved borgernes kunst- og kulturoplevelser (f.eks. overnatninger, café- og restaurant besøg m.m.) for ikke at tale om alle de skattekroner, som kulturlivets medarbejdere lægger i kommunekassen. 

Kulturstøtte er i sandhed ingen underskudsforretning. 
Kulturstøtte er en erhvervsinvestering som faktisk giver kommunen overskud.

I 2019 lavede Kulturministeriet en undersøgelse over, hvor meget hver enkelt kommune brugte på kulturbevillinger pr. indbygger. Det gennemsnitlige beløb lå på 1.779 kroner pr. indbygger. Aarhus lå dengang under gennemsnittet med 1.419 kr. pr. indbygger. Kun 25 af 98 kommuner brugte mindre end Aarhus Kommune. Med de varslede besparelserne vil Aarhus bevæge sig længere ned på denne liste. 

Opinionsmåling ”Aarhusmålene” for både 2016, 2018 og 2020 giver et klart billede af, at kulturlivet og dens mange forskellige tilbud fastholder og tiltrækker borgere til byen og sikrer samtidig tilfredshed og trivsel. Hele 37% af de adspurgte borger mener at kulturlivet gør Aarhus til en god by at bo i. Kulturlivet prioriteres højere end grønne områder (31%), restauranter og caféer (11%), byens størrelse (21%) og indkøbsmuligheder (11%) ifølge opinionsmålingen. 

Kultursamvirket anbefaler derfor, at kunst og kultur fritages for besparelser både de områder, der ligger indenfor Kultur og Borgerservice, men også de besparelser der påvirker børn og unges møde med kulturen i Børn og Unge .

Der skal så lidt til at miste så utrolig meget og det, man nu skærer ned på, vil koste endnu mere at genopbygge.

”Aarhus med kulturen i hjertet” – Er I ikke ved at spare vores hjertestarter væk?

Med venlig hilsen

Kultursamvirket i Aarhus.