Kultursamvirkets code of conduct


Kultursamvirket tager afstand og siger fra overfor krænkende adfærd. Derfor har vi arbejdet på et Code of Conduct, som alle medlemmerne kan anvende såvel videreudvikle. 

KULTURSAMVIRKETS CODE OF CONDUCT:

Kultursamvirket arbejder målrettet på at skabe et sundt, trygt og sikkert arbejdsmiljø blandt vores medlemmer, deres ansatte og netværk. Kultursamvirket har fokus på at fremme den gode og konstruktive arbejdskultur.

  • Vi ønsker, at alle skal møde hinanden med respekt, anerkendelse og et åbent sind.
  • Vi arbejder for at fremme en arbejdskultur, hvor der er tryghed og mulighed for at sige fra overfor krænkelser af enhver art.
  • Vi tolererer ingen form for krænkende adfærd, hverken fysisk eller psykisk.
  • Vi er bevidst om, at det kan være forskelligt, hvad den enkelte oplever som krænkende adfærd.
  • Vi arbejder for at vores medlemmer, deres ansatte og deres netværk trygt kan sige fra, og få den nødvendige beskyttelse og opbakning fra arbejdspladsen.

Vi opfordrer alle medlemmer af Kultursamvirket til at bakke op om Kultursamvirkets Code of Conduct, og at hver medlemsorganisation laver et adfærdskodex samt en procedure for en handlingsplan.  Alle har ret til at have en tryg arbejdskultur! ” 

Siden 2020 har Kultursamvirket samarbejdet med Aarhus Kommune, Idrætssamvirket, Folkeoplysningssamvirket og Århus Ungdommens Fællesråd for at sikre trygge arbejdsmiljøer i Aarhus. Resultatet af arbejdet er en fælles hjemmeside med fokus på at informere om forebyggelse og håndtering af sexisme og sexchikane i kultur-, fritids-, og foreningslivet. 

Læs mere på hjemmeside: www.aarhusmodsexisme.dk

Sexisme og Sexchikane er uacceptabelt.

Sig fra hvis du oplever krænkende adfærd.

Tal åbent om hinandens grænser.

Samarbejd mod uønsket adfærd.

Hav klare retningslinjer mod sexisme og sexchikane.

Ledere og bestyrelser. Tag ansvar!